Egeninkasso:

Hvornår kan der foretages egeninkasso? 10 dage! efter meddelelse om at, der vil blive foretaget yderligere inddrivelsesskridt.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 4 stk. 1: Har fordringshaveren selv forestået inddrivelsen af fordringen, kan fordringshaveren kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er fremsendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at iværksætte de pågældende inddrivelsesskridt.

Hvilke egeninkassoomkostninger kan kræves betalt af skyldneren?  Rimelige og relevante omkostninger, som udgangspunkt omkostninger ved indgåelse af et frivilligt forlig, men efter min opfattelse er alt arbejde omfattet!

Inddrivelsesbekendtgørelsen  § 2 stk. 2: For yderligere inddrivelsesskridt, jf. rentelovens § 9 a, kan fordringshaveren kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger i overensstemmelse med reglerne i §§ 3 og 4, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.

Inddrivelsesbekendtgørelsen § 4: Har fordringshaveren selv forestået inddrivelsen af fordringen, kan fordringshaveren kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf.

Bemærkning: Efter min opfattelse vil ethvert relevant inkassoskridt (f.eks. henvendelser til skyldneren på dennes ejendom eller personligt) være omfattet.

Rentelovens §  9 a stk. 1: Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, med mindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.

    Stk. 2. Stk. 1 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane.

Bilag 2

Udenretlig inddrivelse ved fordringshaveren selv (egeninkasso)

I det omfang udenretlig inddrivelse af en fordring forestås af fordringshaveren selv, kan fordringshaveren kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Fordringshaveren kan dog maksimalt kræve, at skyldneren for den enkelte fordring skal betale følgende inkassobeløb:

Ved »fordring« skal forstås hovedkravet (inkl. moms) med tillæg af renter påløbet før forfaldsdagen, men ikke renter efter forfaldsdagen (morarenter). Endvidere skal medregnes administrationsgebyrer og andre gebyrer, som fordringshaveren i henhold til aftale er berettiget til at kræve betalt af skyldneren forud for forfaldsdagen, dvs. inden en eventuel betalingsmisligholdelse fra skyldnerens side.

Inkassobeløbene omfatter eventuel moms.

1.      Hvor skyldneren er forbruger: Hvor der er foretaget egeninkasso, kan den erhvervsdrivende opkræve inkassoomkostninger. Jeg vil anbefale, at man altid opkræver det beløb, som fremgår af ovenstående bilag 2  til inddrivelsesbekendtgørelsen.

2.      Hvor skyldneren er erhvervsdrivende: Hvor der er foretaget egeninkasso, kan den erhvervsdrivende opkræve inkassoomkostninger. Jeg vil anbefale, at man altid opkræver det beløb, som fremgår af ovenstående bilag 1 til inddrivelsesbekendtgørelsen. Der kan kræves et større beløb end nævnt i bilag 1, såfremt dette er aftalt eller handelsbrug eller anden sædvane.

Inddrivelsesbekendtgørelsen  § 5: Reglerne i §§ 3 og 4 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane, hvis dette medfører, at fordringshaveren ikke kan kræve betaling af rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen. Hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i rentelovens § 7, stk. 1, kan reglerne i §§ 3 og 4 endvidere ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane.